Rønde Højskole inviterer dig til at deltage i et Syngende Vælgermøde – et anderledes og stemningsfuldt møde med vælgerne, hvor fællessang og demokrati går hånd i hånd.
Til arrangementet har du som lokalpolitiker på forhånd valgt en sang, som du kort introducerer: Hvorfor netop denne sang? Hvad betyder den for dig – og hvilke værdier eller visioner udtrykker den? Vi synger sangen sammen, akkompagneret af en pianist og forsanger, og på den måde skaber vi et fælles rum, hvor vi både lytter og løfter stemmen sammen. Hver politiker har ca. 3 minutter til at begrunde sit sangvalg. Vi håber at kunne samle et program med ca. 10 politikere og har estimeret at arrangementet vil vare halvanden time med mulighed for at møde vælgerne bagefter.
Vi er i gode hænder da højskoleforstander Anders Munthe og højskolelærer Dagmar Winther er værter for aftenen og deres kyndige pianist Anders Thorup sidder ved klaveret.
Arrangementet er åbent for alle, og der bliver serveret kage og kaffe under arrangementet. Det er gratis at deltage!
Program
18.30 Partierne gør deres boder med politiske budskaber klar
19.00 Velkomst og præsentation af kandidater/partier, som deltager i programmet