Rønde Højskole inviterer igen til Syng, spis og snak: Kom forbi til et måltid mad, nyd fællesskabet og nogle af de bedste sange fra højskolesangbogen, når Rønde Højskole inviterer til spisning og fællessang den 15. november 2022 .
Sammen med andre højskoler og efterskoler rundt i hele landet afholder Rønde Højskole ”Syng, spis og snak”. Vi ønsker at sprede glæden og fællesskabet ved fællessangen. Rønde Højskole åbner derfor dørene for en aften med fællessang fra højskolesangbogen og hyggelig samtale over et godt måltid mad og aftenkaffen.
Program:
18.30: Velkomst ved forstander Birgit Fuglsbjerg og højskolelærer Kim Togsverd Hansen i Spisesalen
18.35: Spisning
19.15: Fællessang i Foredragssalen
20.15: Kaffe og snak i Foredragssalen
Køkkenet serverer:
- Hakkebøffer med bløde løg og skysauce
- Kogte kartofler med hakket persille
- Sødt og surt
- Bagte gulerødder med honning og græskarkerner
- Grønkålssalat med bagte jordskokker, dadler, saltede mandler og syrlig dressing
- Til kaffen: Brownie med bærcreme
Entrépris med spisning og efterfølgende kaffe: 75 kr.
Vi glæder os til at se jer!