Indlæser Begivenheder

« All Events

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

UDSAT – Legendariske togstrækninger i Alperne med Interrail.

februar 3 - 19:00 - 21:00

ARRANGEMENTET ER UDSAT GRUNDET CORONA

Annette Gammelgård, der er organist i Thorsager-Bregnet-Feldballe, tog i sommeren 2020 med mand og søn på Interrail tur fra Danmark til Schweiz.

Her er der legendariske togstrækninger med højhastighedstog eller med bjergbaner, der fører over dybe dale, langs søer og gennem smukke byer. Mange steder med fantastiske udsigter til sneklædte bjergtinder.

Annette fortæller om turen og viser fotos, samt kommer med praktiske tips til (senior)interrail, overnatninger mm.

Måske åbner verden/Europa sig allerede til sommer for en eventyrlig togtur til og gennem Schweiz.

Alle er velkomne.

Tilmelding nødvendig:

Pris 75 kr. – Gratis for medlemmer af RHEs venner ved brug af fremsendt rabatkode.

På aftenen kan der købes medlemsskab af foreningen for 50 kr mod fremvisning af gyldig billet.

Tilmelding senest fredag den 29. januar.

Spørgmål i forbindelse med tilmelding og arrangementet i øvrigt rettes til Karen Andreassen på tlf. 60881694.

Fra pressemeddelelsen:

Er du klar til at drage ud i verden, når vi forhåbentlig snart har udsigt til at frigøre os fra Corona-epidemiens kvælende favntag? Eller trænger du måske til at drømme dig lidt væk for at komme bedre gennem den mørke danske vinter?

Uanset hvad har du chancen for at høre et spændende og udbytterigt rejseforedrag, der foregår onsdag d. 3. februar 2021 kl. 19 i Egegaard i Rønde. Her fortæller Annette Gammelgaard, hvordan hun og hendes mand sammen med deres yngste søn på 31 år tog på interrailtur til Alperne og på blot 10 dage fik fantastiske oplevelser i Schweiz, Italien og Tyskland.

Turen blev gennemført, inden Corona-epidemien lukkede helt ned for at besøge resten af Europa. Med overnatning på hoteller tæt på banegårde og stationer var turen tilrettelagt, så der var mulighed for at gennemtrawle store dele af Alperne med fokus på nogle af de mest ikoniske banestrækninger i det smukke bjergland.

  • Vi tog toget til Hamborg og herfra videre med nattog til Zürich i Schweiz. Næste morgen videre til Zermatt, hvor vi oplevede et par bjergbaner og Matterhorn for fuld udblæsning. Fra Zermatt tog vi Glacier-ekspressen videre til Chur, og efter kun en enkelt overnatning entrede vi Bernina-ekspressen, der ender i det nordlige Italien. Her tilbragte vi nogle dage og fik afprøvet højhastighedstoget fra Milano til Verona, hvor vi også fik tid til at gå en tur. På vej hjem mod Danmark opholdt vi os de sidste dage i Garmisch Partenkirchen og tog toget op til Tysklands højeste bjerg Zugspitze. Herefter gik turen hjemad igen med nattog fra München, siger Annette Gammelgaard.

Foredraget vil være ledsaget af masser af billeder fra turen, så man får et levende indtryk af de smukke oplevelser der venter, hvis man vælger en ferie på skinner med besøg på destinationer, der er meget lettilgængelige fra Danmark

Detaljer

Dato:
februar 3
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Arrangører

RHE’s Venner
Rønde Højskole

Sted

Egegård
Birkevej 39
Rønde, 8410 Danmark
+ Google Maps

Detaljer

Dato:
februar 3
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Arrangører

RHE’s Venner
Rønde Højskole

Sted

Egegård
Birkevej 39
Rønde, 8410 Danmark
+ Google Maps