|

14.00-16.00

Klassisk Kaffe og Kage med Clara Richter-Bæk og Lene Buch Rasmussen d. 25. oktober 2026

Et arrangement af RHE’s venner.
Kom med til klassisk koncert søndag den 25.10. kl. 14:00 – 16.00 på Rønde Højskole.

Koncerten falder i to dele:
1. del: Kammerkoncert med Messiaens ”Kvartet til tidens ende”
skrevet for klarinet, violin, cello og klaver – et af det tyvende århundredes mest ikoniske kammermusikværker, komponeret af den franske komponist Olivier Messiaen 1940-41, mens han sad fanget i den tyske krigsfangelejr Stalag. Værket fik sin førsteopførelse en iskold januaraften i 1941 foran godt 400 fanger og fangevogtere. Det er et værk der i sin essens handler om troens sejr over døden, og det er direkte inspireret af nogle afsnit fra Johannes’ Åbenbaring.

Musikerne ved koncerten er koncertmester i Randers Kammerorkester Clara Richter-Bæk på violin, de to unge lovende konservatoriestuderende ved Det Jyske Musikkonservatorium Katrín Birna Siguardóttir på cello og Isolda Juncosa på klarinet samt pianist Lene Buch Rasmussen.

2. del: Efter kaffepausen spiller Clara Richter-Bæk og Lene Buch Rasmussen, der har et langt samarbejde bag sig i andre kammermusikkonstellationer, et program med kortere klassiske musikstykker for violin og klaver.

Pris incl kaffe: 100 kr for medlemmer af RHEs venner og MIR, andre 150 kr. Alle er velkomne.

Dato

Tidspunkt

14.00-16.00

Alder

Voksne

Telefon

+45 86 37 19 55

E-mail

post@rhe.dk

Sted

Rønde Højskole

Pris

100 – 150 kr.