|
VORES FÆLLES FREMTID
Fremtidens fødevarer og fødevareproduktion
Fredag den 5. juni 2026 kl. 10:00 – 12:00.
Arrangører: Radikale Venstre Djursland og Rønde Højskole.
Lokation: Arrangementet foregår udenfor i Højskolehaven – tag gerne et tæppe med til at sidde på. Der er også borde og bænke. I tilfælde af dårligt vejr, rykker vi ind i Foredragssalen.
Fri adgang, tilmelding ikke nødvendig, kun hvis du skal bestille mad til 85 kr.
Kl. 09.30 Ankomst
Kl. 10:00 Velkomst ved Anders Munthe, forstander på Rønde Højskole. Fællessang ved Anders Thorup, højskolelærer
Kl. 10:15 Tale ved Rasmus Dose Sandorff, forperson for Økologisk Ungdomsbevægelse under Økologisk. Rasmus fik virkelig øjnene op for vigtigheden af økologien i sin landbrugslæretid og skolegang på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Nu studerer han samfundsvidenskab på RUC for at undersøge det samfundsmæssige aspekt af, hvordan vi omstiller vores landbrug og fødevaresystem til økologi. Han har dyb respekt for vores økologiske og (reelt) regenerative landbrugere, og alle andre der arbejder for et økologisk landbrug uden kemiske input.
Kl. 10:30 Tale ved Jakob Clausen, fiskehandler og 5. generation af Danmarks ældste fiskeforretning P. Clausens Fiskehandel anno 1888. Han er oplært af sin far i det gamle håndværk og kæmper for, at flere danskere skal vælge dansk fisk og skaldyr.
Han fik stor opmærksomhed, da han fjernede al opdrættet fisk fra butikken, heriblandt danskernes favorit – laksen, og startede en vigtig debat om ansvar, kvalitet og bæredygtighed. Et nødvendigt opgør, da han tror på, at fremtiden for den danske fiskehandel kommer fra faglighed og ansvar og ikke bør baseres på kundernes købelyst.
Kl. 10.45 Spørgsmål og dialog
Kl. 11.10 Pause med kage, frugt, vand og kaffe
Kl. 11:30 Fællessang ved Anders Thorup, højskolelærer
Kl. 11:40 Intro ved Radikale Venstre Djursland.
Grundlovstale ved Bjarke Jensen, Folketingskandidat for Radikale Venstre på Djursland
Kl. 11:55 Fællessang ved Anders Thorup, højskolelærer
Kl. 12:00 Frokost (Bestil senest den 1. juni)
Vi afslutter dagen med en velsmagende frokost lavet på sæsonens gode råvarer:
Butterstew med blomkål, Ingrid-ærter, kartofler og lokale asparges serveret med hjemmebagt brød og frisk myntedressing. Hertil en sprød salat med kål, linser og friske urter.
Tak for i dag!
Obs: Der kan købes kage, frugt, vand og kaffe fra kl. 9:30
+45 86 37 19 55
post@rhe.dk