Hvordan er livet og hverdagen egentlig på en højskole? Harmonerer de studiefaglige linjer med dine drømme og tanker om fremtiden? Og kan du bruge dit højskoleophold i en kvote 2-ansøgning? Det – og meget mere – får du svar på til Åbent Hus på Rønde Højskole.
Kig forbi og få en rundtur på skolen, mød dine kommende linjefagslærere og få en snak med nogle af vores nuværende elever, der står klar til at svare på alle dine spørgsmål. Vi fortæller gerne om både studiefaglige linjer og valgfag og giver dig et indblik i, hvordan du kan sammensætte et skema, der passer lige præcis til dine ønsker. Du får også en introduktion til hverdagen på en højskole samt informationer om muligheden for studierejser.
Og så kan du selvfølgelig også få svar på alle dine praktiske spørgsmål om økonomi, indmeldelse og optagelse på videregående studier.