|

11:00 – 13:00

Åbent hus d. 8. august 2026

Lørdag d. 8. august kl. 11.00–13.00 åbner vi dørene til Rønde Højskole og inviterer dig indenfor til et uformelt Åbent Hus-arrangement.

Hvis du overvejer et højskoleophold, er det en oplagt mulighed for at se skolen, og få svar på alle de spørgsmål, du måtte have om fag, fællesskab, studievalg og livet på højskolen.

Du kommer på rundvisning og får et indblik i skolens faciliteter, fagtilbud og de mange muligheder, der følger med et ophold på Rønde Højskole. Du møder nogle af vores linjefagslærere og kan tale med viceforstander Jeppe, som gennem mange år har vejledt unge om højskoleophold, studievalg og fremtidsmuligheder.

Vi fortæller om vores studiefaglige linjer, valgfag, kvote 2-vejledning, studievalg, karriereafklaring samt de rejser, ture og temauger, der også er en del af højskoleoplevelsen.

Selvom skolen holder sommerferie, giver Åbent Hus dig mulighed for at få en fornemmelse af stedet og høre om hverdagen, fællesskabet og de oplevelser, der venter, når eleverne flytter ind. Der vil naturligvis også være mulighed for at stille spørgsmål om økonomi, tilmelding og opstart.

Vi byder på let forplejning og en uformel stemning – og vi glæder os til at møde dig på Rønde Højskole.

Tilmeld dig

Dato

Tidspunkt

11:00 – 13:00

Alder

Voksne

Telefon

+45 86 37 19 55

E-mail

post@rhe.dk

Sted

Rønde Højskole

Pris

Gratis