Idrætsledelse

I faget Idrætsleder bliver du klædt på til at hjælpe og inspirere andre til få gode oplevelser med kropslig udfoldelse. Måske vil du gerne prøve dig selv af som træner, instruktør, underviser eller leder. Eller måske er du optaget af, hvordan fællesskaber og indvider kan flytte sig fagligt og socialt gennem samvær om fysisk aktivitet.

Idræt og ledelse af andre mennesker bliver afsættet for, at du bliver bedre til stå i spidsen for at mennesker og fællesskaber udvikler sig. Undervisningen har både elementer af teori og praksis. Du får bl.a. værktøjer til at planlægge, lede og evaluere idrætsaktiviteter, og der bliver rig mulighed for at prøve værktøjerne af på forskellige aldersgrupper i institutioner, foreninger eller arbejdspladser.

I den sammenhæng er det også relevant at udfordre rollen som underviser eller træner: Hvordan engagerer og motiverer man fx et hold/en gruppe eller et individ? Og hvordan og med hvilket formål kan elementer som fx leg, konkurrence, målsætning og feedback indgå i aktiviten?

Kalender

  1. Åbent hus den 13. juni

    juni 13 - 17:30 - 20:00
  2. Åbent hus den 2. juli

    juli 2 - 17:30 - 20:00