• højskolestemmer

Naturen kalder

Særlige uger

Naturen Kalder er et fag for dig, der gerne vil forstå den natur, der omgiver dig, og som alle fortæller dig, at du skal passe på. Du kommer ud på tur i naturen sammen med dine naturnysgerrige højskolekammerater, og du skal være med til at gøre en helt konkret forskel for naturen!

Højskolelærer: Eleverne skal lære at elske naturen på højskolen – for de er den generation, der kan vende udviklingen

Nye investeringer på Rønde Højskole skal gøre omsorg for naturen til noget konkret og håbefuldt – for dommedagsprofetier er der nok af.
Højskolelærer: Eleverne skal lære at elske naturen på højskolen - for de er den generation, der kan vende udviklingen

Højskolefaget Naturen Kalder hed egentlig først Bæredygtighed, men så blev det lavet om. Bæredygtighed er et meget bredt begreb, og for de unge mennesker, der er vokset op med historierne om, at det går dårligt med verden, er det ofte knyttet til en følelse af dårlig samvittighed og magtesløshed. Det mener i hvert fald højskolelærer og ph.d i biologi Sigrid Nielsen, der havde brug for at få mere begejstring ind i faget ud fra en tanke om, at man passer på det, man holder af. For hvis vi skal passe på planeten, så er første skridt måske, at vi genopdager hvor vild og vidunderlig, den faktisk er.

”Jeg synes, det er mere spændende at snakke om natur end miljø, for her kan vi gøre noget konkret, som man kan se en effekt af nærmest med det samme. Jeg synes, eleverne, der har klimakrisen hængende over hovedet, nemt bliver noget modløse. De ved, at det er godt at flyve mindre og blive vegetarer, og det føles ikke altid som om, det rykker så meget. Men i dette fag kan vi gøre noget konkret, som man kan se resultaterne af. Vi sår vilde blomster og ser insekterne flokke til, og så bliver eleverne glade. Og sidst, vi havde gensynsweekend, var en flok tidligere elever lige nede at se til de blomster, de havde sået. Det er konkret og nyttigt,” siger Sigrid Nielsen. “Og så gør man jo også ad bagveje noget godt for miljøet og klimaet, når man giver mere plads til den natur, der helt af sig selv er i balance.”

Vi skal være nysgerrige på naturen

På Rønde Højskole har fokus på den bæredygtige omstilling blandt andet betydet et nyt, stort udeområde, der skal være et samlingspunkt og lokke eleverne udenfor. Området er indrettet så skånsomt som muligt, der er ingen asfalt, og der er sået og plantet vilde planter i stedet for mere traditionel beplantning. Nu står der elletræer, selje-pil, røn, hyld og vilde danske urter som kørvel, løgkarse og dagpragtstjerne. Her er tænkt i, at der skal være blomstring gennem hele sæsonen, og at nogle af planterne skal kunne anvendes i undervisningen for at øge elevernes nysgerrighed for naturen.

”Der skal altid være noget til insekterne, og vores køkken kan bruge af urterne. Og så kan noget også anvendes til for eksempel plantefarvning. Vi har ønsket, at eleverne kan se, at vi kan bruge naturen til noget, give dem grunde til at gå lidt på opdagelse og gøre det spændende for dem, der ikke af sig selv er natur-interesserede,” siger Sigrid Nielsen.

Der er også i højere grad plantet og sået hjemmehørende træer og urter rundt om skolen, og de vilde bælter er blevet udstyret med infoskilte, der beskriver ideen og formålet med vildere udeområder, så dem, der går forbi, kan gå på opdagelse og lade sig inspirere.

“Vi har ønsket, at eleverne kan se, at vi kan bruge naturen til noget, give dem grunde til at gå lidt på opdagelse og gøre det spændende for dem, der ikke af sig selv er natur-interesserede,” siger Sigrid Nielsen.

Fra frygt til handlemod

For Sigrid Nielsen er den bedste kur mod frygt for fremtiden at føle, at man tager ansvar for planeten – og biodiversitets- og klimakrisen skal blandt andet løses ved, at vi sammen tager ansvar for dem. Men det kræver både forståelse for dem og konkrete redskaber at tage fat i.

”I undervisningen handler det ganske enkelt om at komme ud i naturen! Vi skal se skovene og kysterne og engene og tale om, hvad der lever der, og hvordan vi kan  passe bedre på det – for hvad er for eksempel en god skov? Hvordan kan vi lave bæredygtigt landbrug eller give naturen mere plads i vores haver? Eleverne skal opdage, at naturen er spændende og sjov, og derved komme til at holde af den og passe på den. Bæredygtighedsfag kan nemt blive helt dommedagsagtige – det er sjovere at vise dem noget og snakke om, hvordan man så kan passe på det. For hvis du ikke opdager, at naturen findes, så opdager du ikke, når den forsvinder,” siger Sigrid Nielsen.

Åbn øjnene

Og så er der også det helt praktiske element i dannelse, når elever, der aldrig før har løftet en spade går i gang med at grave. Sigrid Nielsen oplever, at der både er stigende interesse for faget og en stor nysgerrighed.

”Eleverne er med til at lave plantekasser med hjemmehørende arter, som vi så sætter ind midt på skolen, så alle kan se, hvad det drejer sig om. Og jeg synes, de tager så godt imod at få lov til at se det, lade sig fascinere og opholde sig i naturen for dens egen skyld. Vi er vant til at komme ud med et formål – vi skal motionere eller være i selskab med andre eller dyrke mindfulness. Men her gælder det bare om at åbne øjnene og opdage. Hvor mange forskellige arter, der findes. At der er noget at se. Det sætter også ens eget liv i perspektiv”

“Vi er vant til at komme ud med et formål – vi skal motionere eller være i selskab med andre eller dyrke mindfulness. Men her gælder det bare om at åbne øjnene og opdage. Hvor mange forskellige arter, der findes. At der er noget at se. Det sætter også ens eget liv i perspektiv” 

Glæden ved at kunne handle

Egentlig er det kommet bag på Sigrid Nielsen, hvor angste og modløse de unge er, når det kommer til planetens tilstand. Men det hænger ifølge hende sammen med manglen på konkrete handlemuligheder – og dem vil hun gerne give dem på højskolen.

”Jeg oplever, at de føler, de alligevel ikke kan gøre noget, og at det er for sent. De har hørt om det her hele deres liv og har en følelse af, at der ikke er nogen, der har gjort noget. Men det batter for naturen, det vi gør – og jeg prøver at så den tanke i dem, at de kunne blive den generation, der så det vende – og det tror jeg på. De har en stor magt, ikke mindst over for samfundets beslutningstagere. Vi skal gøre dem glade ved at kunne handle,” siger Sigrid Nielsen.

Fakta:

Følgende vilde arter er blevet plantet og sået i forbindelse med Rønde Højskoles satsning på vildere natur:

Træer og buske: fuglekirsebær, alm. røn, rødel, solbær, ribs, tørst, hyld, seljepil og hassel

Urter og planter: alm. mjødurt, angelik, dagpragtstjerne, døvnælde, glat burre, knoldet brunrod, kåltidsel, løgkarse, nøgleklokke, skovgaltetand, stor fladstjerne, svaleurt og ramsløg, farvevajd, vild kørvel, almindelig gyldenris, klinte, rundbælg, smalbladet klokke, kornblomst, almindelig knopurt, stor knopurt, gul okseøje, kornridderspore, slangehoved, gul snerre, engnellikerod, prikbladet perikon, blåhat, moskuskatost, kornvalmue, dueskabiose, djævelsbid, kællingetand, mørk kongelys, vellugtende gulaks, hjertegræs, fåresvingel, vej-svingel og rød svingel

Her giver vi naturen plads
Kom til åbent hus

Åbent hus

14. februar