Hækling – kreativitet på højskole

2. juli – 8. juli

Priser fra kr. 4.275,-  læs mere om priser

Kursusbeskrivelse

Hækling – kreativitet på højskole

Højskolekurset for dig, der har lyst til at udforske mulighederne med garn og hæklenål.

Du får mulighed for at fordybe dig i hæklingens univers sammen med andre hæklere og suge til dig af andres ekspertise i en sjov og hyggelig atmosfære.  På årets hæklekursus vil Sidsel Sangild – designer, underviser og forfatter af hæklebøger – sætte fokus på hæklet tøj og alle de teknikker, der knytter sig til det.

Hækling fra A-Z

Du bliver introduceret til at hækle tøj ovenfra og ned og arbejde med alle mulige forskellige detaljer. Et undertema på dette års hæklekursus er brug af garnrester til hækling af tøj og tilbehør. Kurset er for alle, uanset om du har hæklet tøj tidligere eller ej. Du vil få mest ud af det, hvis du kan grundmaskerne og har lidt erfaring med at hækle.

En kreativ uge med andre hækleentusiaster

Og så krydrer vi det hele med højskoleliv, når det er allerbedst med fællessang, foredrag, udflugter og hyggeligt samvær.

Kurset er arrangeret i samarbejde med Den faglige forening Håndværk og design.

Hilsen fra kursuslederen:

”Igen i år byder vi velkommen til vores uhyre populære hæklekursus – og traditionen tro skal du være hurtig, hvis du vil sikre dig en plads! I år har vi blandt andet som ambition at få ryddet op i garnresterne, som kan bruges til at dekorere og skabe nyt, når du hækler. Som altid skal vi sysle i værkstedet, blive dygtigere og lade os inspirere af hinanden og af vores dygtige undervisere. Vi vil lade kreativiteten boble, og traditionen tro vil der være liv, latter og klirrende hæklenåle i værkstedet til ud på de små timer. Kom og nyd det varme fællesskab med de andre kursister, en kop kaffe eller et godt glas rødvin i de sene aftenstunder, imens vi lader nålene gløde. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i værkstedet!”

-Kursusleder Kirsten Petersen

Praktiske oplysninger

Generel praktisk information

Du skal selv medbringe:

  • Termokande/krus
  • Siddeunderlag til udendørs forsamlinger
  • Drikkedunk
  • Ekstra håndklæde (håndklæder kan lejes på skolen: Lille kr. 10,- , stort kr. 20,-)

Priser

Alle priser inkluderer fuld forplejning, sengelinned og 2 håndklæder (1 stort og 1 lille håndklæde) per deltager.

Skolen råder over flere forskellige typer værelser, hvorfor der også er forskellige priser:

A: Standardpris:  Dobbeltværelse – delt bad og toilet 4.275 kr.
B: Dobbeltværelse – eget bad og toilet – tillæg 300 kr. pris i alt 4.575 kr.
C: Enkeltværelse – delt bad og toilet – tillæg 700 kr. pris i alt: 4.975 kr.
D: Enkeltværelse – eget bad og toilet – tillæg 1.000 kr. pris i alt 5.275 kr.
E: Flersengsværelse – med delt bad og toilet 3.300 kr.
F: Sørger selv for logi 2.700 kr.

Ekstra håndklæder kan lejes på skolen: Lille kr. 10,- , stort kr. 20,-.
Der sælges øl, vin og sodavand ved hovedmåltiderne til.

– Betaling af kursus

Tilmeldingen bekræftes via email(eller brev) vedhæftet betalingsopgørelse. Depositum på kr. 500 betales inden 10 dage. Af bekræftelsen fremgår, hvornår  restbeløbet forfalder.

Læs også

Program: Hækling 2. juli til 8. juli 2022

Lørdag d. 2. juli
16.00-17.00 Ankomst, indkvartering og kaffe
17.15-17.45 Velkomst
18.00-19.00 Aftensmad i spisesalen
19.30- 21.00 De kreative kurser mødes til en kort velkomst ved kursuslederen, hvorefter hækleholdet samles i hæklelokalet. Tag garn og hæklenåle med, så vi kan gå i gang med det samme.
21.00 Kaffe
søndag d. 3. juli
07.15 Tilbud og gåtur
08.00- 08.45 Morgenmad
09.00- 09.30 Morgensamling
09.45- 12.00

Kaffe ca. 10.30

Den første formiddag bruger vi tiden på forskellige teknikker, der gør ens hækleliv meget mere lykkeligt.
12.00 – 13.00 Frokost
14.00 Kaffe
14.00-17.00 Diagrammer til hækling kan virke svære i begyndelsen, men når først man har knækket koden, er det meget nemmere end at læse sig gennem en opskrift.
17.00 kl 17 får du mulighed for en times yoga, hvor der er vægt på øvelser, der er gode efter en hækledag.
18.00-19.00 Aftensmad
19.30 – 21.00 Fællessang fra højskolesangbogen
21.00 Kaffe
Mandag d. 4. juLI
05.30 Tilbud om gåtur i Hestehaveskoven sammen med vandrene kl. 5.30. Let morgenmad kl. 5
08.00-08.45 Morgenmad
09.00- 09.30 Morgensamling
09.45- 12.00

Kaffe ca. 10.30

Foredrag: “MOTIVATION til at gå hele vejen.” I august 2011 “fejrede” Gert Rune sit 25-års-jubilæum som etbenet. I den anledning satte han sig for at blive den første dansker med kun ét ben, der gennemfører en såkaldt Ironman -3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,195 km løb – en ekstrem fysisk og mental udfordring. Efter mere end fire års hård træning gennemførte han på under 13 timer. Gert Rune fortæller om, hvordan en positiv indstilling kan gøre hele forskellen i forhold til at skabe succeser på både individuelt plan og i fællesskab.
12.00-13.00 Frokost
14.00 Kaffe
14.00-17.00 Hækling med garnrester er meget oppe i tiden. Vi arbejder med forskellige mønstre, der er gode til rester, herunder mosaikhækling.
Aftensmad
19.30-21.00 Vælg mellem Naturfortællinger ved Gunnar Birkelund: Gunnar vil fortælle om nogle af alle de fascinerende væsner, som man kan møde, hvis man har øjnene med sig i den danske natur

Samtalecafe Social Ride – cykeltur med de andre cykelkursister og ansatte på RHE. Aftenkaffe og solnedgang ved Stabel-højene. Medbring egen cykel.

21.00 Kaffe
Tirsdag d. 5. juLI
07.15 Morgenmad og tilbud om gåtur kl. 7.15
09.00- 09.30 Morgensamling
09.45-12.00 Kaffe ca. 10.30 I dag hækler I en sweater. Godt nok en meget lille sweater, men I kommer dermed igennem de mest almindelige teknikker til hækling af tøj ovenfra.
12.00-13.00 Frokost
14.00 Kaffe
15.00-17.00 Workshops: Du kan vælge mellem følgende: Overlockerkursus, Broderi: Mandala syning, Stikkelaboratorie, tofarvet patenthækling
18.00 – 19.00 Aftensmad
19.30 – 21.00 Fortælleaften: “Frida Kahlo.” Den magiske fortæller Dorte Futtrup fortæller om den passionerede maler Frida Kahlos liv
21.00 Kaffe
Onsdag d. 6. juLI
07.15 Tilbud om gåtur
09.00- 09.30 Morgensamling
09.45- 12.00 Der er mulighed for at arbejde med kanter, knapper og knaphuller eller fordybe sig i individuelle projekter.
12.00-14.00 Frokost og kaffe
14.00-17.00 Rønde Højskole ligger midt i et dejligt naturlandskab. Vi vil denne eftermiddag tage på tur ud i nærområdet
18.00 – 19.00 Aftensmad
19.30 – 21.00 Åbent værksted – mulighed for hjælp til individuelle projekter.

Foredrag: “Hvis jeg overlever dette, bliver det en god historie.” Naturfotograf og forfatter Henrik Egede-Lassen fortæller den mærkværdige og eventyrlige historie om hvordan og hvorfor han blev naturfotograf. Det er et foredrag med vilde historier, en dødelig fejldiagnose, tilfældigheder, vovemod og humor. Det er også fortællingen om at gå efter den umulige drøm – også selvom det koster kærester, hospitalsophold, blod, sved, tårer og en hel del flybilletter.

21.00 Kaffe
torsdag d. 7. juLI
07.15 Morgenmad
09.00- 09.30 Morgensamling
09.45- 12.00

Kaffe ca. 10.30

Fordybelse i hækling. Der er mulighed for at arbejde med egne projekter og få individuel vejledning
12.00-13.00 Frokost
14.00 Kaffe
14.00-17.00 Fordybelse i hækling. Der er mulighed for at arbejde med egne projekter og få individuel vejledning. Til sidst gør vi klar til udstilling.
17.30 Aperitif
18.30 Festmiddag og underholdning
21.00 Kaffe
Fredag d. 8. juli
08.00- 08.45 Morgenmad
09.00- 09.30 Afrejse – Nøgler og navneskilte afleveres inden kl 9.