Kursusbeskrivelse
– En perlerække af oplevelser
Vores højskolekursus Glædens Øjeblikke er en klassiker i vores kursusprogram. Her har vi blandet en dejlig buket af højskole-oplevelser: foredrag, udflugter ud i den skønne natur, fællessang, idræt, god mad og det livgivende fællesskab, der opstår, når vi lader ny og positiv inspiration være vores pejlesnor.
– Inspiration, input og indsigt
Vi finder mening i det store og i det små, i naturen og kulturen, og vi lader os inspirere af hinanden, så glæden kan brede sig som ringe i vandet. Her bliver du nemlig omgivet af ligesindede, der ikke er blevet for gamle til at lære nyt! Vi skal nemlig diskutere, undre os og møde hinandens perspektiver på tilværelsen.
– Udflugter på Djursland
Vore udflugter går i behagelige busser til natur- og kulturseværdigheder, museer, kirker og meget, meget mere. Vi ser frem til at vise vores skønne egn frem og give glæden en saltvandsindsprøjtning!
Praktiske oplysninger
Du skal selv medbringe:
- Yogamåtte
- Drikkedunk
- Ekstra håndklæde (håndklæder kan lejes på skolen: Lille kr. 10,- , stort kr. 20,-)
– Betaling af kursus
Tilmeldingen bekræftes via email(eller brev) vedhæftet betalingsopgørelse. Depositum på kr. 500 betales inden 10 dage. Af bekræftelsen fremgår, hvornår restbeløbet forfalder.
Priser
Alle priser inkluderer fuld forplejning, sengelinned og 2 håndklæder (1 stort og 1 lille håndklæde) per deltager.
Skolen råder over flere forskellige typer værelser, hvorfor der også er forskellige priser:
A: Enkeltværelse – med eget bad/toilet: 4.975 kr.
B: Dobbeltværelse – med eget bad/toilet: 4.375 kr.
C: Enkeltværelse – 2 vær. deler bad/toilet: 4.575 kr.
D: Dobbeltværelse – 2 vær deler bad/toilet: 4.075 kr.
E: Sørger selv for logi: 2.700 kr
Ekstra håndklæder kan lejes på skolen: Lille kr. 10,- , stort kr. 20,-.
Der sælges øl, vin og sodavand ved hovedmåltiderne til.
Program
Obs! Kursusbeskrivelserne for kursusprogrammet 2021 er foreløbige. Vi tager forbehold for ændringer i indhold og kursusudbud.