Friluftsliv – Natur, skills og højskolefællesskab

26. juni – 2. juli

Priser fra kr. 4.075,-  læs mere om priser

Kursusbeskrivelse

– Indre ro og velvær

Den letteste genvej til indre ro og velvære finder man i naturen, når man bruger sin krop og sine hænder. Derfor har vi lavet et kursus til dig, der slet ikke kan få nok af livet i den fri natur.

– Find dit indre legebarn frem

Vi skal udforske forskellige grene og discipliner indenfor friluftsliv. Vi skal finde det indre legebarn frem, bygge huler, finde på lege og sove i hængekøjer. Vi skal se og tænke på naturen med helt nye øjne, vi skal sammen skabe landArt, Bushcraft og lave gourmetmad over bål. Det er også natur med fart på, når vi laver adventurerace, klatrer i træer eller rider på bølgerne i kajak, kano eller på SUP-boards.

Og så er ugen naturligvis også fuld af hyggeligt samvær med andre glade friluftsmennesker, fællessang, foredrag, idræt og højskoleliv, når det er allerbedst.

Følg os på Facebook

Praktiske oplysninger

Du skal selv medbringe:

  • Yogamåtte
  • Drikkedunk
  • Ekstra håndklæde (håndklæder kan lejes på skolen: Lille kr. 10,- , stort kr. 20,-)

Generel praktisk information

– Betaling af kursus

Tilmeldingen bekræftes via email(eller brev) vedhæftet betalingsopgørelse. Depositum på kr. 500 betales inden 10 dage. Af bekræftelsen fremgår, hvornår  restbeløbet forfalder.

Priser

Alle priser inkluderer fuld forplejning, sengelinned og 2 håndklæder (1 stort og 1 lille håndklæde) per deltager.

Skolen råder over flere forskellige typer værelser, hvorfor der også er forskellige priser:

A: Enkeltværelse – med eget bad/toilet: 4.975 kr.
B: Dobbeltværelse – med eget bad/toilet: 4.375 kr.
C: Enkeltværelse – 2 vær. deler bad/toilet: 4.575 kr.
D: Dobbeltværelse – 2 vær deler bad/toilet: 4.075 kr.
E: Sørger selv for logi: 2.700 kr

Ekstra håndklæder kan lejes på skolen: Lille kr. 10,- , stort kr. 20,-.
Der sælges øl, vin og sodavand ved hovedmåltiderne til.

Program

Kursets detaljerede program er stadig under udarbejdelse.

Obs! Kursusbeskrivelserne for kursusprogrammet 2021 er foreløbige. Vi tager forbehold for ændringer i indhold og kursusudbud.

Læs også