familiekursus børn der leger

Familiekursus

Uge 29, 11. juli – 17. juli 2020

Tag familien med på højskole, når Rønde Højskole byder på det traditionsrige familiekursus med masser af værksteder, udflugter, sang og musik, fælles aktiviteter, hygge og sjov på skolen, ved vandet og i Mols Bjerge

Familiekurset er for hele familien, og det er naturligvis muligt at deltage med andre familiemedlemmer end børn og forældre.

Der er ikke nogen nedre aldersgrænse, men aktiviteterne er tilrettelagt for børn fra fire år. Nogle gange vil der være særskilt voksenprogram med for eksempel dans, foredrag og musikcafe. Men familiekursets grundtanke er fællesskab i familien, og derfor tager aktiviteterne udgangspunkt i, at familien skal have en aktiv tid sammen.

En uge hvor vi oplever sammen

Kursets program er meget af tiden delt op i et program for børn under 12 år og et program for børn fra 12 år og op. Inden kurset starter vælger I jer ind på forskellige værksteder. Det er tanken, at I kan prøve mange forskellige værksteder i ugens løb, som for eksempel badminton, familieidræt, dragebyggeri, rollespilsvåben, sæbekassebiler, hulebyggeri, musik og bevægelse, eventyrtegning, Rube-Goldbergmaskiner, smykkeværksted, maleværksted, reb og rafter og bålmad.

Masser af sjove aktiviteter

Vi skal også tilbringe en dag i Nationalpark Mols Bjerge med aktiviteter og naturoplevelser og nyde en dag ved stranden med værksteder og kano. Ugen rundes af med en festaften med sæbekasserally, sportsevents og børnediskotek.

Priser

På familiekurserne kan ikke ønskes bestemte værelser.

Priserne her er:

Voksne: Kr. 4.200
Børn 0-2 år: Gratis 
Børn 3-8 år: Kr. 1.900
Unge 9-16 år: Kr. 2.400 

Program for børn under 12 år


Program for børn over 12 år


Obs! Kursusbeskrivelserne for kursusprogrammet 2020 er foreløbige. Vi tager forbehold for ændringer i indhold og kursusudbud.

Kalender

  1. Åbent hus den 16. april

    april 16 - 17:30 - 20:00
  2. Natur og psykisk sundhed – Kan grønne omgivelser i barndommen mindske risikoen for at udvikle psykiske lidelser?

    april 20 - 19:30 - 21:00
  3. ”Syng, spis og snak” på Rønde Højskole

    april 27 - 18:30 - 21:00