Drama & Performance

Har du en skuespiller gemt i maven? Lider du af sceneskræk? Eller mangler du motivationen til at komme i gang med at forfølge din drøm? Hvis du kan svare ja til bare ét af de spørgsmål, så er Performance og Drama for dig! Sammen skal vi nemlig øve os i at træde ud af vores comfortzone, finde motivationen og blive bedre til at præstere på en scene, til eksamen, på en arbejdsplads eller i idrætsklubben. På samme tid bliver du klogere på vores præstationskultur, og hvordan du skal navigere i den, når vi sammen analyserer eksisterende performances samt udfordringerne ved at være en performer.

Faget er et meget praktisk fag, idet vi sammen skal iscenesætte situationer, hvori vi skal performe. Det kan f.eks. være vores egne talentshows eller deciderede scener, hvor vi spiller forskellige roller. Ved at analysere og spille forskellige roller i fiktive situationer, forsøger vi at nedbryde personlige barrierer og blive bedre til at præstere. Vi skal også blive klogere på, hvilke mentale og fysiske faktorer, der påvirker vores performance mere generelt, så vi kan forberede os optimalt, når vi skal præstere. Vi skal blandt andet se på store stjerners rutiner og diskutere, hvad vi kan (og ikke kan) implementere i vores eget liv for at opnå vores mål.

Kalender

  1. Åbent Hus på Rønde Højskole den 2. august

    august 2 - 17:00 - 18:30
  2. Åbent Hus på Rønde Højskole den 9. august

    august 9 - 17:00 - 19:00
  3. Åbent Hus på Rønde Højskole den 26. august

    august 26 - 17:00 - 19:00