Der er et yndigt land – egnskursus

Uge 32, 3. august – 9. august 2019

Kursusleder: Henning Sørensen

Se ugeskema klik her… eller se bunden af siden

Vi byder velkommen til “Der er et yndigt land” med udflugter, foredrag, fællessang og fortælling med den lokalkendte højskolemand og guide Henning Sørensen i front. Fra bussens forsæde fortæller Henning passioneret anekdoter om folk og liv i Østjylland og om naturen og kulturlandskabet, som vi kører igennem.

Egnskurset byder hvert år på nye ruter, og i år besøger vi det smukke og interessante østjyske morænelandskabet med Århus Ådal, Årslev Engsø – bakker og dale, søer, åer. Vi skal høre om munkene på Øm Kloster og meget mere. Vi besøger undervejs den historiske kongeby Skanderborg med Slotskirken, og vi drikker kaffe på en sejltur på Skanderborg Sø med skibet ”Dagmar”.

Ind på Djursland kommer vi også: Vi kører gennem det flade Kolindsund, hvor vikingerne sejlede helt ind til Thorsager Rundkirke. Undervejs er der fortællinger om folk og fæ på Djursland og besøg på herregården Gl. Estrup.

Og der er i år en udflugt til Ebeltoft, hvor vi skal høre om byens historie og  besøge det gamle rådhus, som ligger så fint midt i den gamle bykerne. Mols og Helgenæs skal vi også nyde med det smukke lys, og vi skal høre om og opleve Nationalpark Mols Bjerge.

Hver dag byder vi ind med morgensamling og fællessang til inspiration for dagen  – Vi glæder os til at se dig/jer på Rønde Højskole!

Du kan blandt andet opleve:

  • Tidligere udenrigsminister Villy Søvndal i en personlig beretning fra politik og liv
  • Nis Boesdal – historier fra det gamle Danmark
  • Fængselspræst Jesper Birkler fortæller om at være fængselspræst blandt hærdede kriminelle.
  • Ruth Dein, fortællekonen fra heden.
  • Erik Lindsø om Benny Andersen
  • Kreative værksteder
  • Festmiddag med sang, dans og fortælling

Kalender

  1. Åbent hus den 10. januar

    10. januar 2019 - 17:30 - 20:00
  2. Åbent hus den 14. februar

    14. februar 2019 - 17:30 - 20:00
  3. Åbent hus den 7. marts

    7. marts 2019 - 17:30 - 20:00

Program