Broderi & Højskole

2. juli – 8. juli

Priser fra kr. 4.275,-  læs mere om priser

Kursusbeskrivelse

Broderi og højskole

 

Velkommen på et kursus, hvor du får mulighed for at fordybe dig i broderiet sammen med andre broderiglade i en sjov og hyggelig atmosfære. Dette års tema er ”Nære kig og fjerne horisonter” og skal handle om landskaber.

Med udgangspunkt i et foto eller et fiktivt landskab vil vi kaste os ud i ”tekstil akvarel” med stumper af tyl, som med broderi kan drejes mod florlet romantik eller skæbnetung dramatik, alt efter farver, sting og tråd.

Broderi for alle

Du behøver intet kendskab til broderi for at kunne være med på kurset. Vi lægger ud med at lære forskellige broderisting og udbygger sortimentet efterhånden. Denne sommer vil vi ud over de almindelige sting have fokus på teknikker som nedlagt syning og 3D sting.

Sammen med Pelse Asboe, som er brodøse og broderidesigner, vil du få en hel uge med broderi -som altid blandet med højskoleliv, når det er bedst med fællessang, foredrag, udflugter og hyggeligt samvær.

Kurset er arrangeret i samarbejde med Den faglige forening Håndværk og Design.

Passioneret undervisning i broderi

Sammen med Pelse Asboe, som er brodøse, underviser og broderidesigner, vil du få en hel uge med broderi. Vel mødt til en vidtskuende kreativ uge på Rønde Højskole!

Kurset er arrangeret i samarbejde med Den faglige forening Håndværk og Design.

Hilsen fra kursuslederen:

”Vi skal udforske indre og ydre landskaber på dette års kursus, og det bliver utroligt spændende at se, hvordan vores broderiteknikker kan vække fotografier eller ideer til live ved brug af overraskende materialer eller udfordrende sting. Som altid skal vi sysle i værkstedet, blive dygtigere og lade os inspirere af hinanden og af vores dygtige undervisere. Vi vil lade kreativiteten boble, og traditionen tro vil der være liv, latter, snak, nørkleri, kaffe og måske et enkelt glas rødvin i værkstedet til langt ud på de små timer. Jeg glæder mig til at se, hvad ugen kan frembringe af nye verdener, når visionerne kommer til live i jeres broderi. Giv dig selv en uge, hvor du lader kreativiteten få frit løb og dyrker din interesse i selskab med andre, der nyder broderi lige så meget som dig.”

-Kursusleder Kirsten Petersen

Program

Detaljeret program for kurset er under udvikling.

Praktiske oplysninger

Generel praktisk information

Du skal selv medbringe:

  • Termokande/krus
  • Siddeunderlag til udendørs forsamlinger
  • Drikkedunk
  • Ekstra håndklæde (håndklæder kan lejes på skolen: Lille kr. 10,- , stort kr. 20,-)

Priser

Alle priser inkluderer fuld forplejning, sengelinned og 2 håndklæder (1 stort og 1 lille håndklæde) per deltager.

Skolen råder over flere forskellige typer værelser, hvorfor der også er forskellige priser:

A: Standardpris:  Dobbeltværelse – delt bad og toilet 4.275 kr.
B: Dobbeltværelse – eget bad og toilet – tillæg 300 kr. pris i alt 4.575 kr.
C: Enkeltværelse – delt bad og toilet – tillæg 700 kr. pris i alt: 4.975 kr.
D: Enkeltværelse – eget bad og toilet – tillæg 1.000 kr. pris i alt 5.275 kr.
E: Flersengsværelse – med delt bad og toilet 3.300 kr.
F: Sørger selv for logi 2.700 kr.

Ekstra håndklæder kan lejes på skolen: Lille kr. 10,- , stort kr. 20,-.
Der sælges øl, vin og sodavand ved hovedmåltiderne til.

– Betaling af kursus

Tilmeldingen bekræftes via email(eller brev) vedhæftet betalingsopgørelse. Depositum på kr. 500 betales inden 10 dage. Af bekræftelsen fremgår, hvornår  restbeløbet forfalder.

Læs også