Nyheder

Vil du have en eksperts vurdering? Så spørg en mand

Forstander Birgit Fuglsbjerg og højskoleelever

Forstander Birgit Fuglsbjerg Rønde Højskole

Af Birgit Fuglsbjerg, højskoleforstander på Rønde Højskole

Der har i de seneste årtier været store fremskridt i lige forhold til kvinders uddannelse både i forhold til niveau og udbredelsen af kvinder i de naturvidenskabelige studieområder. Men alligevel er tendensen der stadig: Mænd læser naturvidenskab, kvinder læser humaniora.

Det ses for eksempel i kønsfordelingen blandt citerede eksperter i medierne det sidste år: Der er 1 kvinde blandt de 10 mest citerede eksperter i 2021. Se undersøgelsen her.

30 procent af forskere i hele verden er kvinder, og kun cirka 30 procent af kvinderne på de videregående uddannelser, hvor de ellers er i overtal, vælger naturvidenskabelige studier inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik og fysik.

Kulturen påvirker kvinders selvtillid

De kønsmæssige uligheder på dette område understøtter ulighed på status og  økonomi for den enkelte. Det skaber også kønsmæssig ulighed i forhold til indflydelsen på den fremtid, vi bygger sammen. Det er blandt andet et problem i forhold til de løsninger, som vi har brug for til at løse problematikker som f.eks. klimaudfordringer  og lighed mellem mennesker. Udfordringer, hvor de naturvidenskabelige fag spiller en væsentlig rolle. Kvinder bør fremover på lige vilkår med mændene være med til at præge de naturvidenskabelige løsninger, som vi er afhængige af i forhold til at fastholde håbet om en fælles fremtid.

Der er brug for et opgør med en udbredt kultur, hvor kvinder opdrages til at tro, at specifikke områder inden for naturvidenskab er maskuline områder, som de har dårligere evner for end mændene. Disse kønsstereotyper må vi til livs, så alle børn og unge vokser op med tillid til egne evner også i forhold til naturvidenskab. Det kræver opmærksomhed i grundskolen og i familierne, for børn og unges forestillinger om, hvad de dur til, formes tidligt: Piger og drenge har som udgangspunkt samme evner for f.eks. fysik og matematik, men kulturen påvirker stadig pigers tillid til egne evner.

Mangler i medierne

Den første kvindelige forsker, som vi kender, er Sofie Brahe (1556 – 1643.) Hun var søster til Tycho Brahe, og resten af fortællingen kender vi. Tychos indsats gik over i historien, og det gjorde Sophies ikke. Historien er ikke videre hjælpsom i forhold til at udligne kønsuligheder inden for naturvidenskab, men heldigvis er der i dag rollemodeller som professor i astrofysik, Anja Andersen, og professor og epidemiolog Lone Simonsen, som begge jævnligt også er i front i medierne. Bemærk i øvrigt, hvor få kvindelige epidemiologer vi har set i medierne i løbet af de sidste to år under pandemien..

Der er klart behov for mere fokus på, hvordan vi skaber kønsmæssig lighed i forhold til naturvidenskab, og dermed også de løsninger, som bliver valgt for at gavne menneskers liv på vores jord. 

Også hjemme hos os selv på højskolerne.