Læs om tidligere elevers vej til drømmestudiet her:

Højskole – din vej til ansøgning gennem kvote 2

Hvordan søger du et studie gennem kvote 2? Hvad er en god ansøgning? Og betyder det egentlig noget, at der står højskole på dit CV?

Er du blandt de mange unge, der skal søge ind på et studie gennem Kvote 2, så ved du også, at det kan være lidt en jungle at finde rundt i. For én ting er at finde ud af, hvad du overhovedet skal søge ind på. En anden er, hvilke krav studiet stiller til fag og karakterer? Hvilke ting lægger de vægt på – for eksempel frivilligt arbejde, eller at du har været ude at rejse? Hvordan skriver man en god motiveret ansøgning – og hvem kan fortælle dig, om den er, som den skal være?

Men bare rolig – alt det kan Rønde Højskole hjælpe dig med. Som studieforberedende højskole har vi mange års erfaring med at vejlede og hjælpe vores elever gennem nåleøjerne.

Bliv afklaret

Som elev på en af vores studieforberedende linjer Sygepleje og Medicin, Psykologi og Pædagogik, Journalistik, Medier & Kommunikation samt Science & Technology er du godt rustet til at blive afklaret i forhold til dit studievalg. På linjefagene hjælper din lærer dig i din proces med at finde ud af hvilken uddannelse, du hører til på. Du får mulighed for at snuse til fagets muligheder, prøve dig selv af – og prøve noget helt andet, hvis det er nødvendigt.

Få hjælp til din ansøgning

Vi bruger tid på din ansøgning sammen med dig, når du er elev hos os. Du får hjælp til, hvad en god ansøgning er og sparring på dine egne styrker og svagheder. Det kan ske både gennem faget Studieliv eller i samspil med din linjefagslærer. Du får feedback og kan trække på hele vores netværk af tidligere elever, der også kan hjælpe dig med inspiration og gode råd.

Studievejledning

Ud over den vejledning, vores undervisere tilbyder, sørger vi for besøg af professionelle vejledere fra Studievalg Østjylland. Så kan du få svar på alle spørgsmål og være sikker på at være helt opdateret på kravene til dit drømmestudie.

Studierelevante aktiviteter på højskole

Som elev hos os har du mulighed for at kombinere dit ophold med aktiviteter, som er relevante for din ansøgning. Der er for eksempel mulighed for at få et frivillighedsbevis som medhjælper på vores lokale hospice eller plejehjem eller en relevant studiepraktik. Kontakt underviseren på dit linjefag for at høre om mulighederne.

Er højskoleophold relevant?

En del studier lægger vægt på et højskoleophold, når de vurderer din kvote 2-ansøgning. Ud over de faglige ting, du har lært, viser et højskoleophold med en studieforberedende linje, at du er engageret og har sat dig ind i, hvad et studie indebærer. Mange studier er også glade for, at der står højskole på CV’et, fordi højskoleelever er gode til at få fællesskaber til at fungere og bliver gode studerende. Kontakt gerne det studie, du overvejer, for at høre, om et højskoleophold er på deres ønskeliste til kommende studerende. Eller kontakt vores informationsmedarbejder Danny Sannem på tlf. 21935680 eller mail dk@rhe.dk og hør, hvordan højskoleopholdet kan gøre en forskel for dig og dine uddannelsesdrømme.

Kalender

  1. Åbent hus den 17. november

    november 17 - 10:00 - 15:00
  2. “Syng, spis og snak” på Rønde Højskole i november

    november 21 - 18:30 - 21:00
  3. Åbent hus den 10. december

    december 10 - 17:30 - 20:00

”Opholdet på Rønde har givet mig et solidt fundament, som jeg har kunnet bygge videre på nu efter min studiestart. For mig var linjefaget sygepleje/medicin godt at “snuse” til, så man kunne se, om det stadig var den retning, man ville gå. Faget studieliv var guld værd! Man fik en hjælpende hånd i forhold til sin kvote 2-ansøgning, og i dette fag havde vi også studieteknik, som helt klart har været en hjælp til en hård studiestart.”

Emma Kruse WollesenLæser til jordemor i Esbjerg.

”Det er en virkelig fantastisk mulighed fra højskolen, at man kan få lov til at arbejde som frivillig. Mit hjerte brænder for at kunne gøre en forskel for hvert enkelt menneske, og derfor har arbejdet på Rønde Plejecenter og Hospice været særlig livsbekræftende for mig. Jeg samarbejder ofte med nye mennesker og bliver nødt til at gå på med krum hals, også hvis opgaverne er nye for mig. Jeg er sikker på, at det vil være en gave at have med mig på min videregående uddannelse.”

Sinne Perle Mulbjergtidligere elev på Sygepleje/medicinlinjen

”Det vigtigste, jeg fik ud af studievejledningen på højskolen var hjælp til at forstå ansøgningssystemet for at give lidt kontekst til, hvordan man egentlig skriver ansøgningen, og hvem man skriver den til. Jeg havde stor glæde af vejlederen fra Studievalg, der holdt oplæg – jeg havde ikke søgt lærerstudiet, hvis jeg ikke lige havde fået en snak med ham. Og så fik jeg hjælp til min ansøgning af en af højskolens lærere, der gav feedback og kiggede den igennem to gange. Det var super produktivt.”

Kasper Nørlund Elev i foråret 2017, studerer på lærerseminariets naturfaglige linje