Sygepleje og medicin var den perfekte overgang til Jordemoder-
uddannelsen

Rønde Højskole var en måde for Cecilie at holde sine kundskaber ved lige på, imens hun ventede på studiepladsen på Jordemoderuddannelsen.

Sygepleje- og medicin

”Min vejleder mente, højskolen lige ville være noget for mig”

Cecilie Bundgaard læser til jordemoder på UCN Aalborg. For hende var højskolen en måde at holde sine kundskaber ved lige på, imens hun ventede på den eftertragtede studieplads. Da Cecilie fandt ud at, at hun ville være jordemoder, måtte hun væbne sig med tålmodighed. Der skulle læses nogle enkeltfag, men ingen af dem berettigede Cecilie til SU. Og da studiepladsen var i hus med en standby-plads, ville hun gerne bruge sin tid fornuftigt.

Læs mere om Rønde Højskoles sygepleje og medicinlinje her…

”Jeg ville gerne have en tid i mit liv, hvor jeg beskæftigede mig med noget relevant og holdt skolen lidt ved lige. Og så ville jeg også gerne noget hygge og rart. Og da de enkeltfag, jeg fandt interessante ikke var SU-berretigede mente min uddannelsesvejleder, at højskolen lige ville være noget for mig. Og det fik hun heldigvis ret i,” fortæller Cecilie.

”Jeg er meget andet end en skolepige”

Cecilie havde altid knoklet på i skolen, men på højskolen blev hun langt mere bevidst om de andre sider, hun også rummer, og som er vigtige på et studie.

”Jeg var utrolig glad for undervisningen på medicin og sygeplejelinjen, hvor vi havde en utrolig dygtig medicinstuderende til lærer. Men jeg fandt også ud af, at jeg er meget andet end en skolepige, og det finder man ud af på højskole. Nu læser jeg til jordemoder, og det er drømmen. I hvert fald i udgangspunktet. Men både fødegangen og resten af systemet er alt for presset,” fortæller hun.

Kalender

  1. Åbent Hus den 12. september

    september 12 - 17:30 - 20:00
  2. Elevstævne RHE 2017

    september 30 - 11:00 - oktober 1 - 10:00
  3. Foredrag: Rasmus Tantholdt – Verden er stadig ny

    oktober 3 - 19:00 - 20:30

”Fagligt fik jeg mest ud af anatomiundervisningen på højskolen. Personligt var mit højskoleophold et af de skelsættende øjeblikke i mit liv. Jeg har mødt nogle af mine stadigvæk meget gode venner på højskolen. Det var en sjov og en sidste, på nogle områder, ubekymret tid, hvor verden stod stille i 4 måneder.”

Peter
PeterLæge

”Jeg var utrolig glad for undervisningen på medicin/ sygeplejelinjen, hvor vi havde en utrolig dygtig medicinstuderende til lærer. Men jeg fandt også ud af, at jeg er meget andet end en skolepige, og det finder man ud af på højskole. Nu læser jeg til jordemoder, og det er drømmen. I hvert fald i udgangspunktet. Men både fødegangen og resten af systemet er alt for presset,”

Cecilie
CecilieJordemoder