Læs mere om Journalistik, medier & kommunikation her:

Læs om tidligere elevers vej til drømmestudiet her:

Jeg kom ind i første hug

Opholdet på Rønde Højskole gjorde at Mass var 100% forberedt til optagelsesprøven på Journalistuddannelsen.

Mass Lisby havde kun ét mål, da han startede på Rønde Højskoles linjefag Journalistik, Medier & Kommunikation: sport. I praktikken var han vært på TV2 Sports cykelpodcast og dækkede både Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta a España i 2016. I dag arbejder han for TV2 midtvest.

Læs mere om, Rønde Højskoles linjefag Journalistik, Medier & Kommunikation her…

For Mass Lisby var det kun sporten, der talte. Men for at blive en dygtig sportsjournalist, er man nødt til at være en dygtig allround-journalist. Derfor lagde han vejen omkring højskolen, inden han søgte optagelse på de to journalistuddannelser.

”Da først jeg kom ind på studiet, var det tid til at specialisere sig, og det gjorde jeg blandt andet gennem at arbejde for ritzau og bold.dk, hvor jeg dækkede superligafodbold. Jeg live-opdaterede fra kampene og fik reaktionshistorier fra spillere og trænere efter slutfløjt. Og så lavede jeg mit eget fodboldprogram Bænkevarmerne. Og nu er jeg jo i min drømmepraktik på TV2-Sporten, hvor sommeren står på alle de store cykelløb, blandt andet. Det er jo fantastisk at få lov at lave, når jeg ikke engang er færdiguddannet endnu,” siger Mass.

Passionen er det vigtigste

For Mass har det vigtigste været, at dem, der skulle vurdere ham til optagelsesprøve og samtale, kunne mærke hans ildhu og begejstring. For sådan noget smitter.

”Sidder du derude med en journalist i maven, så skal du bare gå efter det! Forfølg drømmen, dyrk dit interessefelt. Det er lige meget hvad det er, bare du går op i det med liv og sjæl. Det vigtigste er, at man kan mærke, at du har passion for det her,” fortæller han.

”Sidder du derude med en journalist i maven, så skal du bare gå efter det! Forfølg drømmen, dyrk dit interessefelt. Det er lige meget hvad det er, bare du går op i det med liv og sjæl. Det vigtigste er, at man kan mærke, at du har passion for det her.”

højskole journalist mass lisby

”Efter journalistforløbet fik jeg en meget bedre forståelse for faget og for, hvad journalistik indebærer. Jeg blev skarpere til at skrive præcist og sætte komma. Forløbet sørgede samtidig for, at jeg ikke blev fanget i en højskole/sabbatårs-bobbel og blev motiveret til at følge med i medierne og debatten. Det at diskutere nyheder og arbejde i grupper var for mig en øjenåbner for vinkling og det samarbejde, der mødte mig og stadig fylder meget i skolearbejdet på DMJX. ”

journalist marie skovgaard højskole